
|
Shopperanalyse |
|
Shopperanalysen er målrettet fødevareproducenter og detailhandelskæder, der har behov for en større detaljeringsgrad i besvarelserne, end det er muligt i internet/telefon-baserede undersøgelser.
Vi interviewer kunderne i umiddelbar forbindelse med deres konkrete indkøb af jeres produkter. På den måde bliver svarene mere valide som udtryk for kundernes faktiske købsadfærd, og ikke blot et udtryk for ”hvad kunderne generelt synes” om et givent forbrugsspørgsmål.
Vi har gennemført Shopperanalyser for en række af de store danske fødevareproducenter.
Hovedelementerne i Shopperanalysen er:
· Den gennemføres i butikkerne som stopinterviews med kunderne i forbindelse med deres indkøb. · Interview-guiden indeholder en kvantificerbar del og en kvalitativ del. · Der estimeres som udgangspunkt med gennemførelse af 100-150 interviews i udvalgte butikker, der forhandler jeres produkter. Der opstilles relevante selektionskriterier.
Shopperanalysen indeholder som option muligheden for uddybende individuelle/gruppe-interviews med kunder udvalgt og grupperet på baggrund af besvarelserne fra butiksinterviewene. Hvis I i særlig grad ønsker viden om kundernes fremtidige handlinger kan anbefales brug af den såkaldte Personas-metode.
Shopperanalysen vil i særdeleshed kunne besvare spørgsmål som:
1. Hvorfor kunderne konkret har valgt ét produkt frem for et andet 2. Præferencer for produkter og varekategori 3. Forskelle mellem indkøbsmønstre i forskellige butikstyper 4. Prisfølsomhed 5. Indpakning 6. Produktplacering i butikkerne mv. 7. Brugssammenhænge i hjemmet
Hvis det er relevant med et samarbejde om undersøgelsesdesign med jeres reklamebureau, kan det godt lade sig gøre, dog således at selve undersøgelsesdelen og reklame/markedsføringsdelen ikke direkte sammenblandes, for så bliver man for nemt forudindtaget ifht. konklusionerne.
Varighed og pris En typisk Shopperanalyse vil kunne gennemføres inden for 20 arbejdsdage og vil koste ca. kr. 60.000.- (ekskl. moms) |
|
© Boris Andersen Rådgivning 2010 - Kontakt |
|
Boris Andersen Rådgivning Undersøgelse l Evaluering l Kommunikation |